23948sdkhjf

Trods udfordret detailbranche: Dansk taskebrand leverer millionoverskud

Overskuddet er svundet ind, men alligevel har dansk taskebrand påny doneret penge til et godt formål 

Over 140 års detailhistorie rummer Neye-koncernen, som sælger tasker, kufferter og accessories.

Siden 1977 har man desuden via Neye-Fonden doneret overskuddet fra butiksdriften til kræftforskning.

I et nyligt offentliggjort regnskab løfter Neye og administrerende direktør Camilla Raffnsøe således sløret for, at man i regnskabsåret 2022/23 kan donere et tocifret millionbeløb til forskningen - og dét selvom overskuddet er skrumpet med tre millioner kroner. 

Neye

  • Neye-kæden består af 43 butikker fordelt over hele Danmark med tilhørende webshop samt én butik i Sverige.
  • Neye sælger tasker, kufferter og accessories. 
  • Virksomheden er fondsejet, og Neye-Fonden støtter sygdomsbekæmpende forskning – nærmere bestemt kræftforskning - gennem sit overskud. 
  • Kæden beskæftiger omkring 350 medarbejdere.

Kilde: Neye

- Selvom vi selvfølgelig gerne ville have leveret endnu mere, er jeg tilfreds med, at vi kommer ud med et samlet overskud i Neye-Fonden på 13 mio. kroner, hvoraf de 4,5 mio. stammer fra driften - den danske detailbranches mange udfordringer taget i betragtning, udtaler Camilla Raffnsøe i en pressemeddelelse.

I de seneste ti år har Neye doneret 86 millioner kroner til kræftforskning. 

- Som formålsdrevet virksomhed har vi et erklæret mål om at donere vores overskud til kræftforskning. Det er et enormt meningsfuldt purpose og det vækker selvfølgelig stor glæde, at kollegernes flotte indsats kan være med til at støtte 30 forskere og deres vigtige kræftforskning, der sker på tværs af hospitaler og universiteter landet over, udtaler Camilla Raffnsøe. 

Butikslukning og svensk åbning

Der har dog også været malurt i bægeret for Neye, som har lukket en enkelt butik i Holstebro "for at samle de vestjyske aktiviteter i det regionale Herning-center".

- Det skal ingen hemmelighed være, at også NEYE oplever udfordringer i det fysiske butiksnet – og derfor kræver det løbende tilpasning for at sikre en rentabel portefølje af butikker, forklarer Neye-direktøren. 

I løbet af det forgangne regnskabsår udvidede Neye også sine aktiviteter til udlandet, da man åbnede en svensk webshop samt en butik i Malmø

- På trods af hårde tider i detail er vi stolte af, at vi nu også kan tilbyde de svenske kunder vores store udvalg af tasker, rejseudstyr og accessories online. Vi lancerede vores svenske webshop lige op til Black Friday og oplevede en pæn interesse for vores brand, som vi nu skal bygge videre på, udtaler Camilla Raffnsøe. 

NEYE A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 354,2 - -
Bruttofortjeneste 99,2 102,9 81,2
Resultat af primær drift 3,5 9,9 -3,5
Resultat før skat 3,2 9,7 -5,3
Årets resultat 4,5 7,5 -4,3
Balancestatus 106,9 116,9 112,0
Egenkapital 74,0 69,5 15,0
Antal ansatte 190 187 178
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel Modebranchen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.675