200 millioner for Carletti-chokolade
Carletti er gået stille med dørene i salget af sin industriproduktion til den belgiske chokoladekoncern Barry Callebaut. Produktionen af skumbananer og p-tærter indgår ikke i handlen.
Som en del af aftalen sælger Barry Callebaut sine ikke-kerneaktiviteter, hvilket vil sige frosne konditorvarer produceret r i Alicante, Spanien. Disse ryger til Givesco A/S, som er holdingselskab for Carletti og ASM Foods.
- Med købet af ASM Foods AB vi styrker vores portefølje af højvolumenprodukter såsom sammensat chokolade, fyldninger og inklusioner. handlen vil give os i en førerposition i Skandinavien. Jeg er stolt over at byde velkommen Carletti A/S som vores første outsourcing-partner i Skandinavien, sagde Barry Callebaits adm. direktør Juergen Steinemann tilbage i januar.
Omvendt har Carletti gået stille med dørene, men ifølge Barry Callebaut er handlen netop blevet afsluttet i sommer.
- De er børsnoteret og skal udtale sig, hvor vi helst vil holde det for os selv af konkurrencemæssige årsager, siger Carlettis adm. direktør Niels Petersen i dagens udgave af Børsen.
Han understreger desuden over for avisen, at Carlettis fremadrettede fokus bliver på færdigvareproduktionen, såsom skumbananer og p-tærter.
Ifølge Barry Callebaut har handlen kostet dem 27 mio. euro eller omregnet ca. 200 mio. kr.