23948sdkhjf

Miele accepterer bøde på 1,2 millioner

Miele A/S skal betale en bøde på 1,2 millioner kroner for at indgå ulovlige prisaftaler. To personer fra ledelsen accepterer samtidig hver bøder på 20.000 kroner.
Miele har i en række tilfælde aftalt med forhandlere, at de skulle hæve priserne på Mieles produkter. Og i mindst ét tilfælde har Miele medvirket til at hindre parallelimport, ved at have medvirket til, at en tysk forhandler indstillede leverancerne til en dansk parallelimportør.

Ved at aftale priserne på produkterne og ved at hindre parallelimport har Miele begrænset konkurrencen på det danske marked for hvidevarer.

Lovovertrædelserne fandt sted i en periode på mindst et år og ophørte i henholdsvis midten af 2009 og marts 2010.

Opdaget ved kontrolundersøgelse i 2011
Sagen blev opdaget ved at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde gennemført en kontrolundersøgelse hos Miele i 2011. Det materiale, der blev fundet i forbindelse med kontrolundersøgelsen, var tilstrækkelig til, at styrelsen politianmeldte Miele for brud på konkurrencereglerne.

Bødens størrelse er fastsat efter de gamle, lavere bødetakster og afspejler blandt andet, at Miele efterfølgende har samarbejdet med myndighederne i forbindelse med efterforskningen af sagen.

Kilde: Dansk Erhverv

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078