Kvickly vælger det lokale
Inden for de seneste par måneder har Kvickly i Haderslev tilføjet flere lokale varer til sortimentet, og senest har butikken fået en aftale i hus med en lokal producent af økologisk honning.
Varehuschef hos Kvickly i Haderslev, Lars Skovhus, siger, at det er vigtigt for dem, at varerne er fremstillet på en ordentlig og korrekt måde. Han håber ydermere at komme i kontakt med endnu flere lokale producenter.