Er Netto i gang med en ny kæde?
Foreløbig er der kun én Netto Express-butik
Der er ifølge Netto-direktør Braw Bakir ikke nogen større strategi i at åbne en Netto Express-butik på Blegdamsvej. Netto så bare en mulighed. Magnus Møller Freelance
Torsdag morgen åbnede Netto en ny "Netto Express" på Blegdamsvej 118 i København. Så er der tale om en helt ny kæde? Måske en konkurrent til 7-Eleven?
B.T. har besøgt butikken og spurgt Netto's direktør Braw Bakir, hvad ideen med den ny butik er.
- Der ligger ikke nogle store strategiske beslutninger bag det her. Men vi havde muligheden. Så nu ser vi, om kunderne på Østerbro vil have det. Det tror vi, at de vil, fordi der er mange som gerne vil ind og handle hurtigt, siger han til avisen.
Det ny koncept "Netto Express" kan allerede ses på nettet her.
Foreløbig er der tilsyneladende kun den ene Netto Express-butik på Blegdamsvej.