23948sdkhjf

Tidligere Meny-direktør bag ny kæde: Nu røber han næste butikkers placering

Købmanden 24/7 er navnet på en ganske ny købmandskæde

Indtil videre har den dog kun én butik i den danske dagligvarehandel - men det kan der snart blive lavet om på, skriver Nordjyske

Således skriver mediet, at bagmanden bag Købmanden 24/7-kæden, Finn Christiansen, pusler med nye købmandsprojekter i sit eget opland i det nordjyske. 

- Selvbetjeningsbutikker kommer til at spille en meget større rolle i fremtiden, for vi vil handle på alle tider af døgnet, og så er driften jo væsentligt billigere, siger Finn Christiansen til Nordjyske. 

Han har til daglig hjemme i den nordjyske by Nibe - og herfra har han kunnet konstatere, at mange små lokalsamfund i disse år oplever, at deres købmandsforretninger bukker under for presset fra storbyernes butikstæthed. 

Med den tanke i baghovedet har Finn Christiansen udpeget sig særligt de nordjyske sommerhusområder som en oplagt mulighed for at sprede sit nyt købmandskoncept yderligere. 

- Jeg tror virkelig på, at det her kan skabe nyt liv i flere landsbyer, bremse fraflytning og holde huspriserne oppe, siger Finn Christiansen.

Han oplyser, at man ud fra erfaringerne fra den første Købmanden 24/7-butik i Viborg kan konstatere, at der primært købes snacks, drikkevarer og frysepizzaer i butikken. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172