23948sdkhjf

Marketingdirektør: Derfor er Coop-strategi fortsat den rigtige

Et historisk fald i imagemåling. 

Det var, hvad Coop oplevede, da Berlingske opgjorde en liste med de 100 danske virksomheder med bedst image - men ifølge dagligvarekoncernens marketingdirektør er kursen stadig den rigtige. Det skriver Mediet Markedsføring

Fremtidens Coop

  • Coop præsenterede i slutningen af januar strategien "Fremtidens Coop", der involverer følgende: 
  • Man vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én kæde, som skal hedde Coop.

  • Den nye struktur betyder, at Coop går fra at have otte forskellige kæder til blot at have tre.

  • Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

  • Det bliver reduceret til Coop, 365discount og Brugsen.

Kilde: Coop

Et markant fald på 29 pladser ned ad ranglisten placerede Coop på plads nummer 96 - langt efter konkurrenterne fra Rema 1000 og Salling Group. Og tilsvarende også bag Lidl og Dagrofa. 

Coop-koncernen har tidligere forklaret det store fald på imagelisten med et historisk dårligt regnskabsresultat for 2022 - samt lukningen af Irma-kæden. 

Marketingdirektør Dorte Tandrup peger dog på, at man med "Fremtidens Coop"-strategien søger at strømline virksomheden - og derigennem på sigt opnå en bedre branding af dagligvarekoncernen. 

- Fremtidens Coop handler om at transformere vores virksomhed til en mere enkel og mere effektiv virksomhed, stadig fokuseret på vores særkende: At vi er en kundeejet virksomhed med en stærk profil på bæredygtighed og ansvarlighed, med de stærkeste varemærker og med en større nærhed til kunderne, siger hun til Mediet Markedsføring. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.814