23948sdkhjf

Én måned til endeligt Aldi-exit: 46 års discounthistorie er snart fortid

Den ultimativt sidste åbningsdag for Aldi-kæden bliver torsdag 30. november.

Det har tidligere været fremme i forbindelse med en række Aldi-butikslukninger - og i en nyligt udsendt pressemeddelelse bekræftes det budskab.

Her lukker de sidste 15 Aldi-butikker

  • Følgende butikker starter ophørsudsalg fredag 24. november - og lukker senest 30. november:
  • Aldi Odense C
  • Aldi Odense NV
  • Aldi Odense M
  • Aldi Kerteminde
  • Aldi Faaborg
  • Aldi Ringe
  • Aldi Nyborg
  • Aldi Rudkøbing
  • Aldi Haderslev
  • Aldi Tønder
  • Aldi Vojens
  • Aldi Esbjerg Ø
  • Aldi Esbjerg V (Guldager Skolevej)
  • Aldi Esbjerg V (Tarphagevej)
  • Aldi Fredericia

Kilde: Aldi Danmark

Det bliver altså samtidig den sidste dag med Aldi som aktør på det danske dagligvaremarked - indtil videre nogensinde. 

- Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere. Gode dagligvarer til lave priser har været Aldis løfte til danskerne siden 1977, og det har tusindvis af Aldi'anere sørget for gennem årene. 

- Nu er kollegerne i de sidste 15 butikker, på vores logistikcenter i Kolding og på vores hovedkontor med til at sætte et endeligt punktum for Aldi i Danmark, udtaler administrerende direktør Finn Tang. 

Løbende lukninger

Først i november ruller en bunke af 30 Aldi-butikslukninger ligeledes hen over landet, når ti jyske, fire fynske og 16 sjællandske forretninger drejer nøglen om - og afleverer den til Rema 1000. 

Ligeledes overdrager Aldi Danmark tre logistikcentre til Rema 1000 - mens centeret i nordjyske Haverslev allerede er lukket, lukkes de to centre i Kolding og Karlslunde løbende. 

- Centrene i Kolding og Karlslunde er stadig i drift. Karlslunde lukker og overdrages, når de sidste sjællandske butikker lukker, og Kolding lukker lige i starten af december, når de sidste butikker i det sydlige Jylland og på Fyn også er lukket, siger Aldi kommunikationschef, Louise Wendelbo, til RetailNews. 

Aldi Danmark var den første discountaktør på det danske dagligvaremarked - hvorfor det ikke lykkedes for den tyske detailgigant at manifestere sig i Danmark, har RetailNews tidligere kommenteret og givet et bud på. 

Det kan du læse mere om her

Artiklen er en del af temaet Auf Wiedersehen, Aldi.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.736