23948sdkhjf

Ny PFAS-lov får konsekvenser for detailhandlen: Dette betyder den

PFAS findes i alverdens produkter - og derfor vil en ny lovgivning fra 2025 medføre store forandringer for detailhandlen.

Ikke bare i butikkerne - men helt ude i leverandørleddene også. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. 

PFAS

  • PFAS bruges typisk i produkter og materialer, der skal være vandtætte, slidstærke, kunne tåle varme og være fedt-, smuds- eller kemikalieafvisende. 
  • Der kan for eksempel være PFAS i tekstil- og læderprodukter, som udendørstøj og fodtøj, boligtekstiler og arbejdstøj samt i maling eller anden overfladebehandling, skumisolering, slip-let gryder og pander og elektronik.
  • Det tager mange årtier, før PFAS bliver nedbrudt, når først de er endt i miljøet. 
  • Derfor er stofferne fundet i f.eks. grundvand og regnvand. 
  • Nogle PFAS mistænkes blandt andet for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Kilde: Miljøstyrelsen

Her præciserer Miljøstyrelsen, at den nye lovgivning omkring anvendelsen af PFAS vil ramme "stort set alle brancher og leverandørkæder blive berørt af den kommende PFAS-begrænsning". 

Og det vil i sidste være netop detailhandlere, der har ansvaret for, at deres produkter overholder den gældende PFAS-lovgivning, skriver styrelsen. 

- Mens vi må forvente, at de største virksomheder kan afsætte de nødvendige ressourcer til at forberede sig på at udfase PFAS, så vil vi gerne komme de små og mellemstore virksomheder i møde med viden og værktøjer. 

- Vi ved, at brancheforeningerne også har stort fokus på PFAS, så vi håber, at den samlede indsats kan hjælpe SMV’erne godt på vej, udtaler projektansvarlig Maria Thestrup Jensen fra Miljøstyrelsen. 

I dagligvarehandlen har eksempelvis Coop-koncernen allerede meldt sig på banen med et "Fri for PFAS"-mærke

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203