23948sdkhjf

Lukkede Coop.dk Mad: - Vi har ikke set en rentabel model endnu

Det fløj under radaren i et virvar af store omvæltninger i Coops nye strategi, "Fremtidens Coop". 

Lukningen af hjemmeleveringstjenesten Coop.dk Mad, som sammen med Irma måtte lade livet i en forenkling af otte kæder til kun tre i fremtiden. 

Fremtidens Coop

  • Coop præsenterede i slutningen af januar strategien "Fremtidens Coop", der involverer følgende: 
  • Man vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én kæde, som skal hedde Coop

  • Den nye struktur betyder, at Coop går fra at have otte forskellige kæder til blot at have tre

  • Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD

  • Det bliver reduceret til Coop, 365discount og Brugsen

Kilde: Coop

Men beslutningen har været helt bevidst fra Coop-koncernens side, for hjemmelevering af dagligvarer var ikke - og er stadig ikke - en økonomisk positiv forretning, understreger administrerende direktør Kræn Østergaard Nielsen. 

- Vi er ikke blinde for digitalisering, og vi arbejder hele tiden for at gøre de fysiske indkøb nemmere digitalt. Levering er bare rasende dyrt især i Danmark, og derfor har vi ikke set en rentabel model endnu. Jeg tror, det kommer – senest når selvkørende biler udbredes. 

- Vi vil også være med til at eksperimentere og lede efter en løsning, men hvad det præcis bliver, er der ingen, der kan svare på, udtaler Kræn Østergaard Nielsen i et interview med Børsen.

Coop.dk Mad nåede at eksistere i ti år, men formåede ikke i nogen af disse år at generere et overskud på bundlinjen, viser en opgørelse fra Coop-afdelingens tidligere regnskaber. 

- Vi kan desværre ikke forsvare at fortsætte med at investere så massivt i onlinemarkedet med dagligvarer, hvor ingen endnu har fundet en økonomisk bæredygtig forretningsmodel – og slet ikke når som vi vil gøre det under ordnede forhold med overenskomst for chaufførerne, sagde Kræn Østergaard Nielsen i forbindelse med lukningen i slutningen af januar i år. 

Coop.dk Mad havde sidste åbningsdag 28. februar. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.829