23948sdkhjf

Jysk deler tocifret millionbeløb ud til sine ansatte

Trods et udfordrende år på detailfronten deler linnedgiganten Jysk igen millioner ud til de ansatte.

I en pressemeddelelse oplyser koncernen, at omsætningen i 90 af de 111 danske butikker er gået frem, og dermed har personalet her sikret sig en bonus på i gennemsnit 4000 kroner. 

Dermed sender Jysk i alt 6,7 millioner kroner i retning af de butiksansatte.

- Vores medarbejdere ude i butikkerne har ydet en kæmpe indsats i året, der er gået, og der er blevet kæmpet for hver en krone i kassen. Det vil jeg gerne takke medarbejderne for, og jeg er rigtig glad for, at vi igen i år kan udbetale bonus, så medarbejderne også har lidt ekstra til sig selv i disse tider med høj inflation, udtaler Bo V. Andersen, landechef i Jysk Danmark.

Bonussen udregnes for hver butik ud fra den omsætningsfremgang, butikken har haft i forhold til året før. 

Af samme grund er der forskel på størrelsen af bonussen fra butik til butik, mens pengene deles ligeligt ud blandt fuldtidsmedarbejderne i den enkelte butik. Lagermedarbejdere belønnes for arbejdsmiljø.

Markant bonus til lagerarbejdere

På distributionscentret i Uldum, som leverer varer til Jysks butikker i Danmark, Holland, Belgien, Norge, England og Irland, har alle 668 medarbejdere fået bonus for deres indsats. 

I alt er der udbetalt 6,4 millioner kroner, svarende til en gennemsnitlig udbetaling per medarbejder på 10.075 kroner, hvoraf der også optjenes pension.

For at opnå bonus bliver medarbejderne i Uldum målt på flere forskellige parametre, der blandt andet omhandler sikkert arbejdsmiljø og effektivitet i forhold til at pakke paller og lastbiler så optimalt som muligt.

- Vi arbejder konstant på at have et godt og sikkert arbejdsmiljø, så vi skaber den bedste arbejdsplads. Bonussystemet er med til at sætte øget fokus på dette og motiverer vores medarbejdere til at arbejde effektivt og sikkert, siger Rikke Stidsen, operation manager for distributionscentret i Uldum.

Den samlede bonusudbetaling på 13,1 millioner kroner er markant større end foregående års, hvor kronjuvelen i Lars Larsen Group delte i alt 1,9 millioner ud til de danske ansatte. 

Året forinden lød den samlede bonusudbetaling på 22 millioner kroner. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Bonus
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.608