23948sdkhjf

Ny Coop-formand freder direktøren

Der bliver ikke noget direktørskifte, blot fordi der sker udskiftning på formandsposten. 

Det konkluderer den nye bestyrelsesformand for Coop Danmark, Jeff Gravenhorst, over for DetailWatch

Dermed freder han Kræn Østergaard Nielsens rolle som administrerende direktør i Coop oven på det blodrøde regnskab, der ellers blev aflagt tidligere på året. 

- Kræn har et godt intellekt, er dygtig til at se, hvor udviklingen går hen, kender branchen, og så ved jeg, at han kan eksekvere. Det har været afgørende, siger Jeff Gravenhorst til DetailWatch.

Kræn Østergaard Nielsen og Jeff Gravenhorst har tidligere arbejdet sammen i topledelsen i ISS. Her var Kræn Østergaard Nielsen en del af den ledelse, som Jeff Gravenhorst stod i spidsen for. 

Jeff Gravenhorst stoppede som direktør for ISS i 2020. 

COOP DANMARK A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mia. DKK mia. DKK mia. DKK
Nettoomsætning 38,225 37,659 36,636
Bruttofortjeneste 4,376 4,785 4,786
Resultat af primær drift 0,054 0,538 0,557
Resultat før skat -0,469 0,419 0,506
Årets resultat -0,436 0,299 0,414
Balancestatus 13,000 14,742 14,627
Egenkapital 2,938 3,316 3,063
Antal ansatte - 8255 8181
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.687