Kriseramt restaurantkæde gør konstitueret boss til permanent topchef
I første omgang skulle han være konstitueret direktør for Jensens Food Group i et halvt år.
Men nu er Anders Engdahl blevet administrerende direktør for restaurantkæden, der efter et minus på 44,5 millioner kroner sidste år er i gang med en turnaround. Det skriver Finans.
Til mediet siger restaurantkædens bestyrelsesformand Christian Junker, at Anders Engdahl siden sin tiltrædelse sidste efterår har leveret varen:
- Tingene bevæger sig i den rigtige retning, og derfor har bestyrelsen besluttet at udnævne ham til direktør.
Anders Engdahl blev foreløbig direktør i september 2022, hvor den daværende topchef for Jensens Food Group, Anders Nikolaisen, forlod posten.
Siden 2018 har selskabet sat omkring 130 millioner kroner til. I samme tidsrum er egenkapitalen dalet styrtdykket fra 61,6 millioner til 1,1 millioner.