Først blev kæde tvangsopløst: Nu har de præsenteret rekordregnskab
Et udeblevet regnskab fik alvorlige konsekvenser for kæden Billig Billy.
Direktøren blev automatisk afsat - og virksomheden blev tvangsopløst - men det hele er der nu rådet bod på. Det skriver Nordjyske.
Tilmed har Billig Billy præsenteret et rekordregnskab trods de regnskabsmæssige udfordringer.
Helt præcist lander overskuddet på 1,3 millioner kroner - og det er en mangedobling af overskuddet på cirka 279.000 kroner fra 2021-regnskabet.
Rekordoverskuddet får dog ikke Billig Billy-ejer, Jan Brøndum, til at skrue yderligere på knapperne i virksomheden - eller på sin personlige begejstring.
- Vi har ingen vilde planer p.t. Business as usual. Vi forventer et fornuftigt positivt resultat igen i år, svarer han kortfattet i et skriftligt svar til Nordjyske.
Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2020 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 5,509 | 5,128 | 4,415 |
Resultat af primær drift | 1,703 | 0,447 | -3,064 |
Resultat før skat | 1,678 | 0,401 | -3,096 |
Årets resultat | 1,308 | 0,279 | -2,415 |
Balancestatus | 5,061 | 5,541 | 8,243 |
Egenkapital | 2,533 | 1,224 | 0,945 |
Antal ansatte | 11 | 14 | 24 |
Kilde: CVR |