23948sdkhjf

Slagteri-ledelse slipper for sigtelser

Politiet har nu undersøgt anmeldelsen fra en tidligere leverandør og konklusionen er, at den tidligere ledelse i Jutland Meat slipper for skyldnersvig.
Bag politianmeldelsen står landmandsparret Karsten Rasmussen og Sonja Tougaard fra Tjele. Og de ærgrer sig over, at sigtelsen af ledelsen i Jutland Meat nu frafaldes. Det skriver Folkebladet Lemvig.

Charles Conrad, advokaturchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, pointerer over for avisen, at anklagemyndigheden i en straffesag skal kunne løfte bevisbyrden om, at ledelsen bevidst handlede i ond tro og forskelsbehandlede sine kunder. Og bevisbyrden manglede.

- Deres forklaring er, at de ikke ringede rundt, fordi slagteriet stod over for en konkurs, men fordi man ikke havde likviditet til at kunne aftage så mange grise og derfor måtte skære ned på antallet, forklarer Charles Conrad over for avisen.

- Den forklaring ser vi os ikke i stand til at modbevise. Det er som udgangspunkt ikke strafbart at sige til folk, at man ikke skal have leveret en vare, uddyber han.

Dagen før slagteri-konkursen leverede Sonja Tougaard og Karsten Rasmussen 270 grise til slagteriet, som de aldrig har fået betaling for. Landmandsparret er fortsat med i det private søgsmål mod slagteriets ledelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095