23948sdkhjf

Sådan skal kunstig intelligens forbedre kundeoplevelsen hos Bestseller

En visuel og AI-drevet platform til automatiseret test af virksomhedssystemer. 

Sådan præsenterer Leapwork sig i en pressemeddelelse, der samtidig indeholder informationen om, at den danske gigant Bestseller har indledt et samarbejde med virksomheden. 

Fakta om Leapwork

  • Leapwork er en global AI-dreven visuel testautomatiseringsplatform, der giver verdens største virksomheder mulighed for at indføre, vedligeholde og skalere automatisering 
  • Leapwork har over hundredvis af globale samarbejdspartnere inden for alle brancher, lige fra banker og forsikringsselskaber til life science, regering og luftfart
  • Disse inkluderer Mercedes Benz, PayPal, Beckman Coulter Life Sciences og BNP Paribas
  • Virksomheden har hovedkontor i København og har lokale kontorer i Europa, USA og Asien

Kilde: Leapwork

Her skal Leapwork hjælpe med at forbedre Bestsellers kassesystemer og e-handelsprocesser. Formålet er at "at fjerne de flaskehalse, der opstår", når Microsoft sender regelmæssige opdateringer ud i deres såkaldte Dynamics 365-system.

Sådan beskriver Leapwork det selv i pressemeddelelsen. 

- Vi ved, hvor central kundeoplevelsen er for Bestseller, og for at sikre kvalitetskundeoplevelser er automatiseret test af virksomhedens forretningskritiske systemer afgørende. 

-Med vores fokus på at gøre det muligt for detailhandlere at bygge, vedligeholde og skalere automatisering hurtigere, kan teknologigæld og andre ukendte udgifter reduceres hurtigt, så kundeoplevelsen kommer i centrum, siger Christian Brink Frederiksen, der er administrerende direktør i Leapwork. 

På globalt plan sælges Bestsellers produkter i over 70 lande og omtrent 20.000 butikker. Det er derfor en kompleks og stor størrelse, man har med at gøre, konstaterer Kim Guldager, der er Product Owner i Bestseller-koncernen.

- Leapwork vil hjælpe os med at opretholde den kontinuerlige drift af de systemer og processer, vi er afhængige af for at levere en fremragende global kundeoplevelse, hvilket er afgørende for virksomhedens succes som helhed, siger han. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Kunstig Intelligens
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.751