23948sdkhjf

Kategoridirektør: Vi vil ikke acceptere leverandørernes priskrav

Priserne i de danske dagligvarebutikker har været på himmelflugt som følge af inflations- og energikrise - det er kun gået de færrestes næser forbi. 

Men nu skal priserne ned, har flere af landets kæder erklæret - og hos Coop går man nu i offensiven og retter et skarpt krav til sine leverandører. 

Det skriver Coop i en pressemeddelelse tirsdag, samtidig med at man lancerer prisfald på i alt 163 dagligvarer i koncernens Kvickly- og SuperBrugsen-butikker. 

- Vi har lige nu forhandlinger med de fleste af vores leverandører. Hos mange møder vi forståelse for kravet om lavere priser efter, at energiomkostningerne er faldet. Men vi må også erkende, at der er nogle, der mener, at de kan fastholde deres høje indkøbspriser. 

- Det vil vi ikke acceptere. Vores kunder har en hel forståelig forventning om lavere priser efter inflationskrisen. Derfor er leverandørerne generelt nødt til at sænke deres priser, så vi kan fortsætte prisfaldene over for vores kunder, siger Jeff Salter, der er kategoridirektør i Coop. 

Koncernen tilføjer i pressemeddelelsen, at mens det annoncerede prisfald på 163 dagligvarer er det andet tiltag fra Coop i forhold til prisnedsættelser, forventer man inden længe en lignende tredje bølge. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.795