23948sdkhjf

Derfor var Lidl og Dagrofa interesserede i konkurrentens overskudslager

Mandag morgen udkom både Lidl og Dagrofa med nyheder om, at de havde sikret sig ti og syv af de Aldi-butikker, som Rema 1000 ikke selv vil drive videre. 

Den ligefremme årsag til koncernernes oprustninger ligger lige for - antallet af butikker er et udtryk for vækst og fremgang, og det understøtter både Lidl og Dagrofa med de seneste butikstilføjelser her. 

Men for begge parter er der også andre aspekter at tage i betragtning i forhold til den investering, de to dagligvarekoncerner har lavet. 

- Vi søger fortsat vækst inden for de enkelte kæder. Der er plads til ekspansion på de rigtige adresser inden for både Meny og Spar, og med Min Købmand er vi som bekendt parate til at støtte op om lokalsamfund, hvor borgerne involverer sig i den lokale købmand. Her oplever vi en stigende interesse og er stolte over, at vi sammen med borgerne har åbnet 9 nye borgerbutikker i år og en del flere er på vej allerede i år, siger Tomas Pietrangeli, der er administrerende direktør i Dagrofa, i en pressemeddelelse. 

Også hos Lidl har man haft blik for andet end butiksantallet. 

- Flere af de nye butikker er i byer, hvor vi hidtil ikke har haft tilstedeværelse. Vi ser det derfor som en god mulighed for at etablere os i nye områder. Det er fantastisk, at vi nu kan tilføje endnu flere nåle på Danmarkskortet og derved nå ud til endnu flere danskere, siger Mads T. Nielsen, der er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark. 

Begge handler er - ligesom Rema 1000 og Salling Groups tidligere handler med Aldi - betinget af myndighedernes godkendelse. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062