23948sdkhjf

Normal-udvidelse: Sådan vil kæden vækste på norsk marked

Stående på et ønske om at have 1000 butikker inden for en årrække har detailkæden Normal løbende udvidet til nye markeder uden for Danmarks grænser. 

Herunder også i Norge, hvor kæden har over 150 butikker - og jævnligt udvider med flere, skriver det norske medie estatevest.no

Alene i 2023 har Normal åbnet 26 nye butikker i Norge - og fremadrettet er der allerede lagt planer for yderligere åbninger. 

- Vi skal formentlig åbne mellem 20 og 30 nye butikker inden for de næste tre år, siger Thomas Harsvik, der er norsk landechef i Normal-kæden, til estatevest.no. 

Han tilføjer, at de gode lokationer for Normal både "er i gågader og i shoppingcentre". 

Normal i Norge omsatte i 2022 for 2,4 milliarder norske kroner - mod 1,8 milliarder norske kroner i 2021. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: butiksåbninger
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.79