Kommentar: Dette kan resten af discountkæderne lære af Aldis exit
Af Simon Jensen
Discount er blevet en fast integreret - og støt stigende - del af danskernes indkøbsvaner.
En inflations- og energikrise har sparket yderligere til den strømning, der tog sin start med Aldis entré på det danske marked i 1977.
Nu er Aldi snart fortid - men discountområdet lever i bedste velgående. Det vidner oprustninger fra både Salling Group, Coop, Rema 1000, Lidl og Dagrofa - Danmarks fem største dagligvarekoncerner - om.
Ordbogens definition af discount
- (Handel med) varer der kan købes til forholdsvis lave priser, fx pga. lavere omkostninger ved distribution og salg eller pga. dårligere kvalitet
- Forhold der er præget af ringe kvalitet i et forsøg på at holde prisen nede; noget primitivt eller andenrangs
Kilde: Den Danske Ordbog
Butiksudvidelser, kædeoprettelser og prisprogrammer.
Tiltagene er mange - og de er alle sat i verden med ét for øje: At vinde markedsandele.
Netto og Rema 1000 fører an med henholdsvis lige over og lige under 500 butikker og dertilhørende omsætning. Dernæst følger 365discount og Lidl - og tidligere fandt man så Aldi et sted heriblandt.
Men med den tyske koncerns udtrækning fra det danske marked er det også tid til at stoppe op og kigge tilbage - hvad kan man egentlig lære af Aldis entré og aftryk på danskernes mad- og indkøbsvaner?
Næsten 50 års købmandshistorie får sin afslutning senere på året - og når den sidste butiksnøgle er drejet om, vil Aldi for mange stå som et eksempel på, at tysk stædighed fik konsekvenser for forretningsgangen.
Og det blev en dyr omgang.
Kæmpe milliardregning
Flere milliarder kroner har Aldis danske afdeling totalt set tabt gennem årene - og derfor har hovedselskabet i Tyskland flere gange været i lommerne og ført kapital til forretningen mod nord.
Det var ikke holdbart - og derfor blev en endelig streg i sandet trukket i december sidste år.
Mange steder har Aldi fået kritik for at ville føre tysk forretning på et dansk marked - og det har danskerne kvitteret for med svigtende indkøb i kædens butikker.
Selvom Aldi var foregangseksempel inden for private label - som i dag fylder stadigt mere i dagligvarehandlen - blev det for fjernt og udenlandsk for danske kunder at købe ind på tyske produkter.
Det forstod hovedkoncernen syd for grænsen ikke - og det smittede af på bundlinjen.
Tyske værdier
I Tyskland er Aldi en kæmpe koncern, der omsætter for over 1000 milliarder danske kroner årligt - funderet i Aldi Nord og Aldi Süd.
Her ræsonnerer tyske værdier markant bedre med kædens hjemstavn, men Aldi-brandet, -indholdet og -udtrykket kan ikke bare kopieres og plottes ind i et dansk dagligvarelandskab, der kun bliver mere og mere konkurrencepræget.
Ja, decideret ekstremt har Aldi-folk tidligere på året kaldt markedet - og også begrundet kædens exit hermed.
Men vil man have succes på et dansk dagligvaremarked, der måske er et af de mest konkurrencedygtige og -prægede i hele Europa, kræver det, at man tilpasser sig sine kunder.
Det formåede Aldi ikke at gøre, da nye konkurrenter kom til - og så måtte den svageste forretning strække gevær.
Når vinteren rammer, vil Aldi udgøre et lille - men bestemt også betydningsfuldt - stykke af dansk dagligvarehistorie.
Men så heller ikke mere end det - for markedet har fuld fart på.
Og der er ingen, der venter på hinanden.