23948sdkhjf

Coop-analysechef får nyt job

Lars Aarup blev i 2008 ansat som analysechef i Coop og fik elleve år senere titel af kommunikations- og analysechef samme sted. 

Men nu byder fremtiden på nye arbejdsopgaver - dog stadig i Coop-familien.

Det skriver Coop på sin LinkedIn-side, hvor Lars Aarup præsenteres som ny kommunkationsdirektør for Coop Amba og chefredaktør for Samvirke, som er Coop-foreningens magasin. Her var Lars Aarup tilmed ansat umiddelbart før ansættelsen som analysechef for 15 år siden. 

- Med hans baggrund som journalist, ekspert i forbrugeradfærd og mangeårige erfaring i Coop familien, er han den rigtige til at løse de opgaver, vi har: At profilere Coop amba, vores værdier og mærkesager, internt og eksternt. Samt at fortsætte udviklingen af Samvirke som et Danmarks største og mest læste medier, digitalt og trykt, siger Mike Dranov, der er administrerende direktør i Coop Amba, om tilgangen af Lars Aarup. 

Han afløser i øvrigt Pia Funch Braskhøj, der vender tilbage til en stilling hos sin tidligere arbejdsgiver, Lederne. Her skal hun være chef for en ny strategifunktion og for bestyrelses- og direktionssekretariatet, oplyser Coop. 

Lars Aarup overgår til sin nye rolle pr. 1. oktober. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: JOBSKIFTE
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.668