23948sdkhjf

"Tilfredsstillende halvårsregnskab": Så mange penge har Coop Bank tjent

17,4 millioner kroner. 

Så meget viser bundlinjen for Coop Bank efter første halvår af 2023 - sidste år var tallet 0,1 millioner kroner. 

Det skriver Coop Bank i en pressemeddelelse. Dermed er Coops bankafdeling på vej mod et positivt årsresultat for tredje år i træk.

Fakta om Coop Bank-regnskab

  • Resultatet for første halvår er et overskud på 17,4 millioner kroner efter skat
  • Nettorente- & gebyrindtægter mm. er på 77,6 millioner kroner - en vækst på 26,4 millioner kroner svarende til 52 procent 
  • Omkostningerne er på 50,6 millioner kroner - en stigning på 2,5 millioner kroner svarende til 5 procent 
  • Nedskrivningerne på udlån mm. er på 3,7 millioner kroner - svarende til en nedskrivningsprocent på 0,3 procent

Kilde: Coop Bank

Direktør i Coop Bank, Allan Nørholm, er også tilfreds med aflæggelsen af regnskabet for årets første seks måneder.

- Med dette halvårsregnskab er vi på vej mod et fint overskud, siger han. 

- I rentestigningsperioden har Nationalbanken hævet renten med cirka fire procentpoint. Men vi har ikke overvæltet hele rentestigningen på vores udlånskunder, og så har vi hævet indlånsrenterne. Vores resultat er alligevel stærkt forbedret, da vi nu tjener mere på det indlån, som vi har placeret i Nationalbanken og i obligationer, forklarer bankdirektøren.

Nedskrivningerne er fortsat lave og har ligeledes bidraget til overskuddet på bundlinjen. 

- Vores integration med butikkernes Coop-fordelskonto i Coop-app'en er en vigtig tilføjelse til de muligheder, vores kunder har for at opnå gratis konti, betalingskort, betalingsservice med mere, siger Allan Nørholm.

Se nøgletal for:
Læs mere om: penge
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.651