23948sdkhjf

Baresso på vej ud i hele Danmark

Onsdag den 12. juni slår Baresso Coffee dørene op for sin nye kaffebar i Vejle. Vejle skal bane vejen for åbninger i landets andre mellemstore handelsbyer.
Nu kan vejlenserne også købe kaffe to-go og to-stay hos Baresso.

- Jeg ser meget frem til at præsentere vejlenserne for vores koncept. Vi har på Facebook og via andre kanaler modtaget mange ønsker om at åbne i byen, så dem glæder vi os over at kunne indfri, siger Baresso Coffees stifter og direktør, Kenneth Luciani.

Vejle er vigtig
Åbningen i Vejle er på ingen måde tilfældig. Efter den danske kæde har åbnet 27 egne kaffebarer i Danmarks fire største byer, er Vejle nøje udvalgt som den første mellemstore, driftige by til at huse en Baresso-kaffebar. Vejle har netop den rette demografi, det livlige handelsliv og den gode trafik på gågaden, som en succesfuld kaffebar kræver.

- Vejle er vigtig for os, fordi den kan bane vejen for åbninger i landets andre mellemstore, handelsbyer, forklarer Kenneth Luciani, der længe har været på udkig efter den helt rigtige beliggenhed i Trekantsområdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111