23948sdkhjf

Et opdelt Danmark: Her står dagligvarekæderne hver især stærkest

Hvis man bor i en af Danmarks fire største byer, køber man med stor sandsynlighed ind hos Netto, Føtex eller Bilka. Bor man ”på landet” eller i byer med under 2.000 indbyggere, fylder det store flertal indkøbskurven i en Coop-butik.

Det viser tal fra Supermarkeds- og kioskhåndbogen 2023 fra Retail Institute Scandinavia, skriver Dagligvarehandlen

Heraf fremgår det nemlig, at Salling Group med Føtex, Bilka og Netto har en markedsandel på 44,1 procent i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Her må Coop med kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Coop 365discount, Dagli'Brugsen og snart lukkede Irma nøjes med 21,5 procent.

Derpå finder man Rema 1000 med en luns på 17,2 procent mens Dagrofa med Meny, Spar og Min Købmand har 11,1 procent af storbyboernes gunst fulgt af Lidl med 4 procent.

Markedsandele, storbyerne

Coop-dominans i provinsen

På landet og i småbyer snupper Coop derimod 45,2 procent af markedsandelen på grund af kædens cirka 265 Dagli’Brugsen-butikker. 

Toer er Dagrofa med cirka en tredjedel af markedet i by- og landsamfund med færre end 2.000 indbyggere.

Her finder man kun et fåtal af Remas 366 butikker, og det fører til en markedsandel på 13,2 procent. Det er dog mere end dobbelt så meget som Salling Groups, som må nøjes med 6,3 procent. 

Lidl ligger sidst, hvilket er forventeligt, da kæden ikke har butikker i byer, hvis indbyggertal er under 2.000.

Markedsandele, provinsen

Ifølge Supermarkeds- og Indkøbshåndbogen 2023 er Rema 1000 i front i byer med 2.000-40.000 indbyggere med en markedsandel på næsten 20 pct.

Retail Institute Scandinavia har i håndbogen også fundet markedsandelene for den samlede omsætning i dagligvarehandlen og convenicesektoren med for eksempel 7-Eleven og tankstationer.

Her har Salling Group en markedsandel på 31,8 pct., Coop 27,3 pct., Rema Distribution 19,3 pct., Dagrofa inklusiv Sügro 15,1 pct., Lidl 3,6 pct. samt snart lukkede Aldi 2,6 pct.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.781