23948sdkhjf

B&O vil tredoble eget onlinesalg

Efter et svært 2022/2023 har Bang & Olufsen sat sig for at rette op på den kedelige udvikling.

Det skal blandt andet ske ved øge deres eget onlinesalg.

Det skriver Detailwatch.

For imens den samlede omsætning faldt med 7 procent i regnskabsåret, gik onlinesalget på B&Os egen platform tilbage med 11 procent, og dermed stod virksomhedens egen webshop blot for 3 procent af omsætningen i regnskabsåret.

Det vil de lave om på. For der er allerede meget onlinesalg af B&Os produkter gennem forhandlere, og derfor ser de et potentiale i selv at sælge mere.

- På sigt skal vores egen ecomm-kanal ligge på 10 procent over de næste tre-fem år, siger virksomhedens finansdirektør, Nikolaj Wendelboe, til mediet.

Finansdirektøren hæfter sig blandt andet ved udfordringen i, at mange luksusbrands har lettere ved at sælge deres produkter i fysiske butikker, fordi det ofte høje prisskilt kræver en fysisk besigtigelse af varerne.

Alligevel tror han på, at målet om de 10 procent onlinesalg kan lykkes, og det skal blandt andet ske ved at sælge special editions i webshoppen, lyder det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127