23948sdkhjf

Marketingschef hos discountgigant stopper

- Efter mere end 6 år i den gule føretrøje er tiden moden til at søge nye græsgange – så efter grundig overvejelse har jeg valgt at sige mit job op som Marketingchef i Netto og stopper ved udgangen af september.

Sådan skriver Nettos marketingschef, Kathrine Werling, på sin LinkedIn-profil tirsdag morgen. Hun har også fungeret som marketingschef for den nu hedengangne Basalt-kæde. 

Dermed har hun omtrent tre måneder tilbage af sin ansættelse i Salling Group, inden Kathrine Werling skal finde en ny vej i sin karriere. 

Og hvilken rute den følger, er hun endnu ikke klar over, skriver hun i sit opslag. 

- Jeg har valgt selv at ville forme den kommende fase af mit arbejdsliv, og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer af spændende muligheder, skriver hun. 

Hun nævner i flæng en række af de præstationer, som hun vil fremhæve fra sin tid i dagligvare- og detailkoncernen. 

Blandt disse er udviklingen af en loyalitetsapp, udvikling af private label-produkter, udvikling og drift af det nye Netto 3.0-koncept - og flere andre elementer. 

Der er endnu ikke fra Netto-kædens side sat navn på en ny marketingschef. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: marketing
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.727