23948sdkhjf

Lakridspiben fik en anden lyd i 2022 – og den var negativ

Bundlinjen hos Cloetta Danmark endte på 4,6 millioner kroner mod 22,8 millioner i 2021. Men prisstigninger øgede omsætningen 59 millioner, og slikkoncernen ser sig godt rustet til et udfordrende 2023

Det kneb med at få danskerne til at gumle lakridspiber og sutte Läkerol-pastiller sidste år. Det viser 2022-regnskabet for Cloetta Danmark.

Slikproducentens bundlinje blev nemlig banket ned til 3,6 millioner kroner mod 14 millioner i 2021. Dermed fik Cloetta sit ringeste regnskab siden 2015.

Omsætningen gik dog næsten 59 millioner kroner frem og endte på 484,6 millioner kroner, mens driftsresultatet landede på 4,6 millioner mod 22,8 millioner i 2021.

De dårlige tal skaber dog ikke usikkerhed hos administrerende direktør Mads Brinks og den øvrige ledelse for Cloetta Danmark. For i selskabets beretning for 2022 oplyses det, at:

- Ledelsen anser resultatet for året som værende på linje med forventningerne justeret efter usikkerhederne relateret til den geopolitiske situation og den efterfølgende inflation samt forstyrrelser i forsyningskæden.

Udefrakommende påvirkninger som krigen i Ukraine affødte pres på råvare- og energimarkederne. Det gav Cloetta stigende inputomkostninger, der medførte prisstigninger

- Men der kunne ikke afbødes fuldt ud for den negative påvirkning grundet tidsforskydning mellem påvirkningerne og de implementerede prisstigninger i markedet, forklarer Cloettas ledelse.

Den voksende omsætning skyldes især prisstigninger, lyder det i beretningen. Her udtrykkes en forventning om en fortsat vækst i omsætningen i 2023, som heller ikke bliver uden udfordringer:

- På grund af prisstigninger implementeret for at kompensere for stigende omkostninger og transferpriser forventer vi, at vores salg vil stige, mens indtjening vil forblive på det samme niveau.

Trods en vished om, at geopolitik vil smitte negativt af på næste års indtjening, erklærer Cloettas ledelse sig ”godt rustet til at generere vækst på det danske marked og dermed forbedre profitabiliteten.”

Cloetta Danmark producerer blandt andet Malaco-slik, Läkerol og lakridspiber.

Se nøgletal for:
Læs mere om: slik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.693