23948sdkhjf

Efter 30 år på samme hænder: Kendt nordjysk butik solgt

Selskab sørgede for at knytte enderne sammen, så kendt butik kunne komme på nye hænder

- Pyha, det er altså nogle kæmpe sko at skulle fylde ud efter de par damer, men jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang.

38-årige Laila Paulsen bliver 1. september ny ejer af den ikoniske dametøjsbutik Uldjyden i Løgstør, der gennem 30 år har været ejet af Lilly Jensen og Anni Myrup. Det skriver Nordjyske

De to satte sidste år butikken med kunder fra store dele af Nordjylland til salg, fordi de vil have noget mere fritid.

- Jeg har længe gået med et ønske om at blive selvstændig, så nu skal det være, siger Laila Paulsen, der siden 2017 været ansat i XL-Byg i Løgstør - men har fået sin butiksuddannelse i Jysk-koncernen.

Hun er udlært i afdelingen i Aggersund.

- Da jeg så butikken til salg, så tog jeg kontakt, drømmen skal altså leves ud, fortæller Laila Paulsen, som gennem hele processen har fået hjælp af Løgstør Handler ApS.

Selskab, som en flok initiativrige erhvervsfolk har oprettet til at understøtte butikslivet i Limfjordsbyen, har blandt andet stillet gratis rådgivning og gratis revisor til rådighed.

Bad om hjælp

Lilly Jensen og Anni Myrup rakte sidste år ud til Løgstør Handler ApS og bad om hjælp til at sælge deres kendte forretning.

Man valgte i fællesskab at annoncere salget af butikken på Facebook, og herefter tog det fart.

Laila Paulsen lægger ikke skjul på, at drømmen om et liv som selvstændig kommer af et ønske om at have mulighed for at se butikken vokse og udvikle sig.

Der var derfor ingen tvivl fra hendes side, da hun så at butikken sat til salg.

70 år

Den ikoniske dametøjsforretning har været en del af Løgstørs bybillede i 70 år - og er økonomisk en rigtig sund butik. Kunderne strømmer til at få nær og fjern.

- Vi kender mange af vores kunder nærmest personligt. Man opbygger en fortrolighed og tillid efter så mange år, lød det tirsdag morgen fra Lilly Jensen, mens hun satte varer ud og funderede over, at nu er salget på plads.

- Efter underskrifterne er sat på slutsedlen, så er det ligesom virkelighed. Vi kneb en tåre, det vil jeg ærligt indrømme, lød det fra Lilly Jensen, som sammen med Anni Myrup har lovet at hjælpe den nye indehaver godt i gang ved at være med i butikken i et halvt år efter overtagelsesdatoen 1. september.

Ind under huden

Det glæder Laila Paulsen sig over - for nu skal hun have det hele ind under huden. Det er altså noget andet at handle med blandet andet lingeri i stedet for hammer og sav i byggemarkedet.

- Det bliver lidt af en omvæltning - tonen her i butikken er også lidt en anden end den håndværkerne bruger på XL, griner Laila Paulsen, der er bosat i Løgstør med mand og to børn.

Holder af byen

- Jeg holder meget af Løgstør og jeg vil gerne bidrage til at holde liv i byen og sørge for, at der fortsat findes et handelsliv i fremtiden. Ved at overtage Uldjyden, vil jeg derfor også gerne sikre, at der fortsat er liv og aktivitet i den store forretning.

Lilly og Anni er meget glade for, at butikken nu kan fortsætte.

- Det har været vigtigt for os at finde en køber, som vil videreføre butikken i samme ånd som vi har drevet butikken, siger de samstemmende.

Løgstør Handler

Da Løgstør Handlers mission netop er at holde gang i handelslivet i Løgstør, var selskabet ikke et sekund i tvivl om, at man ville hjælpe med opgaven.

Torben Frederiksen, der er formand for Løgstør Handler ApS, glæder sig i det hele taget over, at forretningsindehaverne i Limfjordsbyen vælger at række ud til selskabet for at få hjælp og sparring, som det netop er tanken med etableringen af selskabet.

- For at sikre et fortsat godt handelsliv i byen, er det vigtigt, at en forretning som Uldjyden ikke står tom i hovedgaden, siger Torben Frederiksen.

De tre ansatte fortsætter i regi af den nye ejer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078