23948sdkhjf

Ét konkret tiltag skal nedbringe madspild i Coops butikker

Hos Klima Kvickly i Aarhus har et tiltag reduceret butikkens madspild med mere end 50 procent, og nu breder Coop budskabet ud på landsplan til kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen

Tag den forreste vare på hylden.

Så enkelt lyder budskabet i det tiltag, som Coop-koncernen nu vil sprede fra en forsøgsordning i Klima Kvickly i Aarhus til resten af kædens butikker på landsplan. Det sker i løbet af maj måned. 

Opfordringen til at tage den forreste vare har indtil nu været forbeholdt kunderne i Coops klimalaboratorie, Klima Kvickly, som ligger i Aarhus. Her er mærket det seneste år blevet testet. 

Fakta om Klima Kvickly

  • I maj sidste år blev Kvickly i Aarhus erstattet af Klima Kvickly, som er Coops klima-laboratorie, hvor Coop afprøver en lang række forskellige tiltag, der guider kunderne til at træffe klimavenlige beslutninger, når de køber ind
  • Klima Kvickly har på bare et halvt år påvirket kunderne til at ændre på sammensætningen af varer, de køber, så klimaudledningen fra den gennemsnitlige fødevare i butikken nu er lig Coops samlede mål for klimapåvirkningen fra fødevaresalget i alle butikker i 2030
  • Klimaudledningen per solgt vare er faldet 14 procent
  • Klimaudledningen per 1.000 kr. omsat er faldet 20 procent

Kilde: Coop

Det har været placeret tæt på eksempelvis mejeriprodukter, som har kort holdbarhedsdato. Og det har reduceret butikkens madspild med mere end 50 procent, fortæller klimachef i Coop, Jonas Engberg. 

- Resultaterne fra Klima Kvickly viser, at hvis vi kommunikerer på en positiv facon og gør det let at træffe det klimavenlige valg i butikken, så vil danskerne gerne handle bæredygtigt. Klima Kvickly har mere end halveret madspildet ved at opfordre forbrugeren til at tage den forreste vare, og jeg håber, at vi kommer til at se lignende gode resultater på landsplan, når vi evaluerer senere på året.

- Dette er det første af de mange forskellige tiltag og koncepter, vi har udviklet i Klima Kvickly, som rulles ud i hele landet. I Klima Kvickly har vi fokus på at hjælpe vores kunder til at træffe bedre klimavalg og også reducere klimaaftrykket fra butikkens egen drift, og vi er opmærksomme på, at koncepterne skal kunne fungere i alle Coops butikker. Det er sådan vi kan gøre den største forskel, siger han. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078