23948sdkhjf

Færre konkurser i detailhandlen

Årets første fire måneder bød på 24 procent færre konkurser i detailhandlen sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.
Detailhandlen oplevede 134 konkurser i de første fire måneder af 2013, hvilket skal sammenholdes med 176 i den tilsvarende periode sidste år.

Der er med andre ord tale om en nedgang på 24 procent, mens erhvervslivet som helhed kun oplevede en tilbagegang på 1-2 procent.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik efter bearbejdning af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Flere konkurser på vej
Og selv om faldet i konkurser kommer som en glædelig nyhed efter en blodig december, der kronede et 2012-år, som bød på 19 procent flere konkurser end i 2011, er Bent Aarrebo Pedersens konklusioner ikke entydigt positive.

- Hertil kommer også et stigende antal kridtede vinduer/ophør hos selvstændige butiksejere og blandt kædebutikker på grund af især øget konkurrence med nedlukningen af lukkeloven den 1. oktober og dermed en kraftig øgning af ugentlige åbningstimer - om aftenen og på søndage hos føde- og dagligvarekæderne, konstaterer han og fortsætter:

- Det vil uundgåeligt betyde færre butikker i mange lokalsamfund i ydre-Danmark, i forstæder til større byer og i mindre og mellemstore byer og butikscentre. Det ses skræmmende tydeligt i mange bymidter og centre her i det nye år. Der er rigtig mange, der lukker og slukker uden at gå konkursvejen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.684