Fona outsourcer indretningen af butikker
Elektronikkæden Fona outsourcer sin indretningsfunktion og samler butiksindretning og vedligeholdelse af sine 61 butikker hos Vangsgaard Instore.
- Vi har i forvejen et tæt samarbejde med Vangsgaard og det intensiveres nu yderligere. Outsourcing-modellen, som Vangsgaard tilbyder, giver os fuldt udbytte af den erfaring Vangsgaard har fra andre detailkæder. Samtidig sikrer vi, at Fona går styrket ind i en fremtid, hvor kravene til de fysiske butikker er under konstant forandring, og hvor kunderne stiller nye krav til butikkernes indretning, samt integrationen mellem den fysiske og online verdenen, siger Michael Kjær, adm. direktør i F GROUP, som ejer Fona-kæden.
Kilde: Fona