23948sdkhjf

Pizzakæde går konkurs

Selskabet bag Gorm's-restauranterne har mandag morgen indgivet konkursbegæring.

Det skriver FødevareWatch.

Konkursen skyldes et miks af gældsefterslæb fra coronakrisen, inflations- og energikrisen samt kommende momsbetaling, der presser likviditeten.

- Vi har kæmpet med næb og kløer for at undgå denne situation. Vi har til det sidste søgt løsninger, som kunne sikre virksomhedens overlevelse, men gældsspiralen og den stejle afdragsprofil har vi desværre ikke kunnet finde en løsning på. Derfor står vi nu med en uundgåelig og trist udgang på det hele, siger medstifter og direktør i Gorm’s, Christian Madsen, i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Ifølge FødevareWatch forsøgte ledelsen at for nye investorer ind og forhandlede med flere pengeinstitutter om nu kapital, men uden held.

I oktober sidste år gik tre af de syv restauranter i pizzakæden konkurs. Det drejede sig om Gorm's i Kolding, Roskilde og Horsens. Med den samlede konkurs, betyder det, at en restaurant i Aarhus og tre i København lukker, mens tre pizzabarer i hovedstaden også lukker.

Gorms Restauranter havde i 2021 et underskud på godt 3,5 millioner kroner.

GORM'S HOLDING ApS
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste -0,5 -0,2 -1,0
Resultat før skat -7,4 -14,8 -9,1
Årets resultat -7,3 -14,8 -9,2
Balancestatus 28,8 26,5 29,1
Egenkapital 9,8 5,4 23,5
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14