Folketinget vedtager lov om konkurskarantæne
Justitsministeren sætter hårdt mod hårdt i kampen mod konkursrytteri. Tirsdag vedtog et flertal i Folketinget en lov om karantæne til bekæmpelse af såkaldt konkursrytteri.
Modelfoto/Colourbox.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får mulighed for at slå hårdt ned på konkursrytteri. Det har haft store konsekvenser for virksomheder, forbrugere og andre kreditorer, når skruppelløse erhvervsfolk har kørt den ene virksomhed efter den anden i sænk og selv skummet fløden. Konkurskarantæne er et effektivt værktøj mod dette. Det betyder kort sagt, at man som udgangspunkt får tre års karantæne, hvis man udøver groft uforsvarlig forretningsførelse, forklarer justitsminister Morten Bødskov.
Konkursregister
Bliver man pålagt karantæne, fordi man har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, havner man i et nyt konkurskarantæneregister. Personer i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab og ikke i strid med karantænen blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos SKAT.
Konkurskarantæne kan pålægges både personer, der på papiret har været medlem af ledelsen i en konkursramt virksomhed, og personer, der reelt har været medlem af ledelsen uden at være registreret som leder. Endvidere udgør karantænen både et forbud mod formel virksomhedsledelse og mod den situation, hvor en person anvender en stråmand for reelt selv at kunne fortsætte sine forretninger. Det betyder, at der også bliver sat ind over for stråmandsvirksomhed.
Tiltaget mod konkurskarantæne er en del af regeringens og Enhedslistens indsats mod økonomisk kriminalitet. Indsatsen omfatter også, at strafferammen for kursmanipulation og insiderhandel skærpes, og at politiet får bedre muligheder for at efterforske økonomisk kriminalitet, som nævnt i aftalen om finansloven.