Generationsskifte i Group 88
Sanne Møller, der gennem 29 år har ledet agentur- og detailvirksomheden Group 88, overlader nu firmaet til sine sønner.
- Når jeg tænker tilbage, ser jeg mig selv i det billede. Jeg ville helt frem og styre toget, og det kom jeg faktisk. Og det er jeg virkelig glad og stolt over. Nu kan jeg så hoppe ud af lokomotivet og vinke fra perronen, siger Sanne Møller.
Sanne Møllers sønner Thomas og Marius Møller vil fra næste måned i fællesskab tage vare på de 17 butikker, fem brands og 160 ansatte, som hører under Group 88.