B&O vælger stort britisk reklamebureau
B&O har valgt at udskifte det danske reklamebureau CO+, som firmaet har brugt gennem de seneste par år, med det London-baserede Bartle Bogle Hegarty (BBH).
BBH har stor erfaring med internationale firmaer i luksusklassen, og B&O har lagt vægt på at finde et bureau, der kan sikre firmaet plads på vigtige markeder som Kina og USA, siger kommunikationsmedarbejder i B&O Morten Juhl Madsen.
BBH er gået i gang med arbejdet med B&O, og man vil kunne se resultaterne i kampagner til efteråret.