Bauhaus Roskildes ydre vækker debat
Bauhaus åbner i Roskilde i år, og varehusets ydre har skabt debat.
Bauhaus' skilte er så store, at embedsmænd i teknisk forvaltning vil se dem nærmere efter, for at tjekke, om de lever op til kravene. Også Bauhaus' røde farve kan blive et problem, da der i lokalplanen står, at bebyggelsers facader skal fremstå med afdæmpede farver med et højt indhold af hvid, grå eller sort.
Planchef i Roskilde Kommune Jan Bille udtaler, at man er ved at kigge på, om det er lovligt, sådan som det ser ud nu.