Overskud hos Danvægt
Hinnerup-virksomheden havde i 2012 vækst i både bruttoresultat og overskud.
Den fremgang røg direkte på bundlinjen, hvor overskuddet før skat endte på 2,4 mio. kr., hvilket var 1 mio. kr. bedre end i 2011.
- Danvægt har i regnskabsåret haft en stabil afsætning, og der er afholdt omkostninger på nye markeder samt på produktudvikling. På den baggrund er ledelsen tilfreds med årets resultat, skriver Danvægt i sit regnskab.
Danvægt producerer og servicerer vægte og integrerede vejesystemer til landbrug, korn- og foderstof, miljøselskaber, industri- og transportvirksomheder.