Hold ferie ved Vesterhavet
Ved Vesterhavet er der et hav af gode muligheder for at slippe tøjlerne og slappe af med familien i din ferie. Den smukke natur i området giver jer mange forskellige fantastiske oplevelser, som I sent vil glemme. Læs med og se nogle af de muligheder området ved Vesterhavet har at tilbyde jer.
Oplev Vejlerne i naturskønne omgivelser
På grænsen mellem Thy og Hanherred ligger Vejlerne, der er en verden for sig. Her kan I opleve Nordeuropas største fuglereservat. Det 6000 hektar store område er et fredet paradis for fugle og fuglekendere.
Vejlerne er fuglenes fristed. Det betyder også, at I ikke frit kan gå rundt i området. Derimod har I mulighed for at studere fuglene fra dæmninger og fugletårne. Den bedste oplevelse af fuglereservatet får I ved at benytte de forskellige fugletårne. Fx i fugletårnet ved den gamle jernbanedæmning mellem Frøstrup og Vust, kan I gå ud i rørskoven på en smal gangbro og få et godt udsyn til områdets fugle.
Besøg surferparadiset Cold Hawaii
Det danske surferparadis finder I ved kyststrækningen i Thy mellem Agger i syd og Hanstholm i nord. I området er der 31 gode surfspots, der har helt særlige vindforhold, der minder om dem, der er på Hawaii.
Klitmøller er særdeles velegnet til flere forskellige former for surfing på grund af de to rev, der ligger ud for kysten syd ved Ørhage. Uanset om I har erfaring med et surfboard, og I er klar til at kaste jer ud i bølgerne på egen hånd, eller om I er nybegyndere, og I har brug for en hjælpende hånd, er Cold Hawaii en oplevelse for alle. For i området er der flere forskellige camps, der afholder kurser, så I kan lære at surfe. På kurserne sørger de professionelle surfere for, at alle bliver set og undervist på et individuelt niveau, så alle kan være med.
Find den rette overnatning i Thy
Når du og familien finder vejen mod det vestjyske i jeres ferie, skal I selvfølgelig have et sted at overnatte, så I altid er tæt på de fede destinationer i området.
Thy Event & Naturcenter tilbyder overnatning i Thy tæt på Vesterhavet til dig og familien. Centeret ligger placeret mellem Thisted, Hanstholm og Fjerritslev og sikrer, at I altid er placeret lige midt i det hele. Det moderne Hostel der fornyligt er istandsat med alle de moderne og nødvendige faciliteter, tilbyder en billig overnatning i Thy. For 395 kr. pr. nat kan I leje et værelse til ferien i Thy.
Lej et værelse på Overnatning-thy.dk gennem Thy Event & Naturcenter og oplev Thy, præcis som I ønsker.