Udgifter, som boligejere ofte overser
Måske tænker du, at det kun er i forbindelse med boligkøb, at du skal betale em masse forskellige ekstraudgifter og gebyrer – eller at du kun skal bekymre dig om skat og elregningen i løbet af et år. Men når mange bliver boligejere for første gang, kan der ofte opstå overraskelser undervejs. Derfor finder du her en kort liste, der opremser de udgifter, som oftest bliver overset når man flytter ind i drømmehuset.
Løbende vedligeholdelse
Hvis du har hus med have, kan der tit komme udgifter i forbindelse med vedligehold. Ting i haven kan gå i stykker, typisk skal du klippe hæk em gang eller to om året, og så skal taget måske behandles eller tagrenden skal renses. Der er mange småting, der skal medregnes i de samlede udgifter for at holde hus.
Derudover kan der også være behov for at opgradere boligen. Måske skal vinduerne udskiftes eller murene skal spartles. Hvis du alligevel skal i gang med et større projekt, kan det også være, at du vil opgradere – for eksempel udskifte den gamle havelåge til en bundsolid version a la en VidaXL havelåge. Dermed kan du investere i nemmere vedligehold og solide materialer. Da det er nemmere at planlægge kommende projekter, er det smart at starte en opsparing til både uforudsete udgifter samt udskiftning og vedligehold i huset. Så er du altid forberedt, uanset om postkassen vælter eller du falder over et godt tilbud.
Faste og sæsonprægede udgifter
Når der kommer regninger i postkassen, så handler det ikke bare om at betale for vand, el og varme. Der findes en masse andre udgifter, som måske kun dukker op en gang eller to om året. Det kunne for eksempel være skadedyrsbekæmpelse og skorstensfejning, eller måske snerydning og indkøb af salt, som er en mere sæsonpræget udgift. For at være på forkant med udgifterne, så du ikke bliver overrasket hvert år, så kan du enten begynde at lægge penge til side op til den sæson, hvor der f.eks. skal ryddes sne, eller sætte et mindre beløb af hver måned. Du kan også planlægge efter f.eks. at købe salt eller haveudstyr ind på tilbud.
Andre udgifter, som du skal huske at indregne i dit månedlige budget for at se, hvor mange penge du skal bruge på din bolig, er helt faste bidrag til renovation, grundejerforening, eller antenneforening. Alle småudgifterne kan hurtigt løbe op, så du reelt kommer til at sidde hårdere i det end du havde regnet med, så det er godt at medregne fra start.