23948sdkhjf

Få komplet køberrådgivning til en fast lav pris

Det er en god ide at få rådgivning, når du står og skal købe bolig. Køberrådgivning dækker over mange ting.

Derfor kan det være en god ide at købe en samlet pakke med alt den nødvendige rådgivning fra en boligadvokat i Århus.


Rådgivning om økonomien
Det første aspekt omkring køb af bolig er at få klargjort, hvor stort et beløb, du kan købe for. Her skal din bank som regel involveres. Det bedste er hvis du forbereder dig hjemmefra. Start i god tid. Opbyg en opsparing. Få styr på dine indtægter og udgifter og læg et troværdigt budget. Herefter kan du tage kontakt til forskellige banker, så du kan finde ud af hvor meget du kan låne og på hvilke vilkår.


Normalt vil banken udarbejde et lånebevis. Et lånebevis er et skriftligt dokument, hvor banken giver tilsagn om, at du kan låne op til et vist beløb til dit boligkøb. Med et lånebevis ved du, præcist hvad du kan låne, så du kan være hurtig på aftrækkeren, når din drømmebolig viser sig.


Det er en god ide med rådgivning allerede i denne fase. Gerne uafhængig rådgivning, som kan hjælpe dig med at gennemgå bankernes tilbud. Du bør nemlig indhente tilbud fra forskellige banker, og på den måde frem til den bedste mulighed ud fra dit behov.


Advokatforbehold
Står du og føler et pres for at underskrive en købsaftale, inden andre slår til, så skal du huske muligheden for at få indsat et advokatforbehold. Advokatforbeholdet er en særlig type vilkår, som du kan få skrevet ind i købsaftalen. Det medfører at aftalen kun består, hvis din advokat bagefter godkender aftalen.


På den måde sikrer du dig at have muligheden for at afbryde handlen uden at skulle betale godtgørelse til sælgeren. Din advokat kan efterfølgende gennemgå aftalen i ro og mag og sætte dig ind i, hvad det hele betyder. Hvis din advokat finder eventuelle faldgruber, eller hvis du selv fortryder, kan du bare få din advokat til at meddele, at aftalen ikke kan godkendes.


Underskrivning af kontrakt
Når kontrakten på købet af din bolig skal underskrives, er der en række parametre, du skal være opmærksom på. Hvis du køber sammen med en samlever, skal I overveje, hvem, der skal underskrive kontrakten og hvem der skal stå på skødet. I bør også allerede på forhånd klarlægge, hvad der skal ske, hvis I en dag går fra hinanden, hvis en af jer dør, eller måske går konkurs. Har I særeje er der også en del forhold I skal have styr på.


Det er komplicerede spørgsmål at tage stilling til og der er mange regler, som I skal være opmærksomme på. Derfor er det en god ide, hvis i allerede fra start får køberrådgivning hos en advokat.


Byggesagkyndig
Specielt når du køber et hus, er det en god ide at få en byggesagkyndig til at gennemgå din nye bolig. Der er mange potentielle faldgruber omkring husets tilstand. Derfor er det en god ide med en byggeteknisk gennemgang af boligen, en vurdering af behov og ønsker for renovering, en gennemgang af hvad du skal være opmærksom på i fremtiden samt en afklaring af forhold i tilstandsrapporten. Rådgivning omkring dette kan du få hos en byggesagkyndig.


Komplet køberpakke til god pris
Hvis du gerne vil have ro og sikkerhed i alle de juridiske aspekter omkring et boligkøb, så er det en god ide at købe en samlet køberpakke, der sikrer rådgivning i alle aspekter af købet.


Mange boligadvokater tilbyder rådgivningspakker, hvor alt den rådgivning du har brug for er samlet i en pakke til en god pris. Det vil næsten altid være den billigste løsning for dig, da prisen for at hyre advokaten til enkelte opgaver alligevel ofte vil overstige prisen for en komplet køberpakke.

Send til en kollega

0.047