23948sdkhjf

Hvilken opvarmningsmetode bør du benytte i dit hjem?

Den mest populære opvarmningsmetode i de danske hjem er fjernvarme, men rigtig mange eksperimenterer med tanken om at udskifte sin opvarmning i hjemmet til en mere miljøvenlig metode, eller en billigere metode.

Ofte kan de to parametre slås sammen, og her kan du læse mere om de forskellige opvarmningsmetoder.

Det kan være svært at afgøre, hvilken metode der giver bedst mening for den bolig, man bor i eller skal flytte ind i. Er det fjernvarme og distribution af opvarmet vand, eller er det en luft til luft varmepumpe? Og kan den valgte løsning ende med at give gode besparelser på varmeregningen? Det kan du blive klogere på lige her.

Varmepumper som opvarmningsmetode
Der findes forskellige slags varmepumper, man kan vælge, heriblandt både luft til luft varmepumpe og luft til vand varmepumpe. Forskellen er, at ved den ene type varmepumpe, er det luft der opvarmer boligen, og ved den anden type varmepumpe, er det vand der opvarmer boligen.

For at afgøre, hvorvidt man ønsker luft til luft eller luft til vand, bør man gøre op med sig selv, om varmepumpen skal kunne levere varmt vand i samme løsning. Hvis man ønsker det, bør man vælge en luft til vand varmepumpe.

Luft til luft varmepumpen fungerer lidt som en omvendt aircondition, idet der bliver suget udendørs luft ind via en ventilator. Derefter opvarmes luften i varmepumpen, og sender den varme luft ind i din bolig som opvarmningsmetode.

Pilleovn som opvarmningsmetode
Hvis man hverken har gulvvarme eller store radiatorer i forvejen, bør man overveje at anskaffe sig en pilleovn med topafgang som opvarmningsmetode. 

Pilleovnen placeres et relevant sted i hjemmet, hvorefter den løbende fyldes op med træpiller som drivkraft. Dette er klart en af de mest miljøvenlige opvarmningsmetoder på markedet, og så kan den også give store besparelser på varmeregningen i det lange løb.

Det skal ses som en investering, når man vælger en pilleovn som opvarmningsmetode, for de er dyre at købe fra ny, men på lang sigt kan de spare dig for mange penge. Når først man har foretaget investeringen, skal man blot købe træpiller løbende, for at holde gang i varmen, og dette kan købes som større ordrer, hvilket man også kan spare en del ved.

Send til en kollega

0.031