Guide: Disse glas skal du bruge
Vidste du, at der findes rigtig mange forskellige glastyper? Langt de færreste er klar over, at det glas, de ser hver dag, ikke nødvendigvis er samme type af glas.
De forskellige typer af glas, der findes, har nemlig forskellige egenskaber. Derfor passer de også godt til særlige kategorier som eksempelvis butiksvinduer, sikkerhedsvinduer med mere.
Følg med nedenfor, hvor vi gennemgår de forskellige typer af glas – fra borosilikatglas til kvartsglas til noget helt tredje.
Borosilikatglas er resistent over for kemikalier og temperaturforskelle
Har du hørt om borosilikatglas før? Det går blandt andet under navnet Pyrex, Tempax, Simax og Duran, hvis ikke du kender til borosilikatglas.
Borosilikatglas bruges til meget forskelligt. Det fremstilles både til laboratorieudstyr, industriartikler og skueglas. Glasset kan klare store temperaturforskelle og har en høj kemisk resistens.
Kvartsglas har gode transmissionsegenskaber
Kvartsglas kommer både som naturligt kvartsglas, syntetisk kvarts og satinkvarts. Det bruges i mange industrisammenhænge.
Det har en unik renhed, som giver en god optisk transmissionsevne. Derudover har kvartsglas en resistens over for høje temperaturer.
Hærdet glas har en stor styrke
Hærdet glas anvendes ofte til montageløsninger og i termoruder, fordi glasset har en stor styrke. Brydes hærdet glas, er der mindre risiko for skæreskader, fordi glasset ofte falder ud i sammenhængende stykker.
Hærdet glas kan også holde til store temperaturforskelle og kan være velegnet som glas i værn.
Floatglas findes især i termoruder og som enkeltglas
Floatglas er kendt for sin ensartede tykkelse og blanke overflade, der er fri for optiske forvrængninger.
Floatglas bruges hovedsageligt i ældre vinduer og døre, i forsatsrammer og i termoruder, hvor det ikke behøver at være sikkerhedsglas.
Energiglas giver en mindre varmeregning
Har du energiglas i dit hjem? Energiglas, som af og til forveksles med termoruder, er glas, der lader kortbølget solenergi passere ind i det rum, det er i – og den langbølgede rumvarme reflekteres.
Det sørger for, at varmetabet ikke ryger ud i det fri. Energiglas består af floatglas med en tynd og gennemsigtig metalbelægning.
Lamineret glas fungerer som sikkerhedsglas
Lamineret glas minder meget om floatglas i forhold til dens anvendelighed, men den her glastype er sikkerhedsglas. Lamineret glas bruges også steder, hvor der er brug for sikring mod indbrud og lignende.
Lamineret glas består af to eller flere lag af glas, der er klæbet sammen af plastiklag. Det betyder også, at der ved brud ikke vil være en masse små stykker af glas, der splintrer. I stedet vil plastikfolien holde glasstykkerne sammen.