23948sdkhjf

4 oplevelser, du ikke må misse i København

Danmarks smukke hovedstad

der hviler på flere hundrede års kultur og udvikling. En by, der fremstilles i al sin H.C. Andersen-idyl, når verdenen udenfor skal portrættere Danmark. Men det er ikke uden grund, at byen er populær og en yndet destination for mange, når ferien skal planlægges. København har nemlig alt. En metropol i miniputstørrelse.

I denne guide ser vi nærmere på de oplevelser, du ikke må misse, i København. Og uanset om du er på jagt efter den bedste restaurant på Nørrebro, eller om du er på udkig efter inspiration til ’en på opleveren’, vil du kunne finde inspiration i denne guide.

1. Tivoli
Danmarks måske nok mest hyggelige atmosfære finder du i Tivoli. Uanset om det er en lun forårsdag eller midt i december måned, hvor der er pyntet op med lys, sne og gran overalt i Tivoli.

Tivoli har knap 180 år på bagen. Men man mærker tydeligt reminiscenserne fra, da det blev grundlagt. Essensen er nemlig stort set den samme nu som dengang, ligesom også arealet er noget nær identisk. Men selvom man stadig føler den gamle essens, så har stedet undergået en enorm udvikling de seneste år.

Tivoli er uden sammenligning den turistattraktion i Danmark, der har flest besøgende. Hele 4,4 millioner mennesker lægger hvert år vejen forbi Tivoli til et besøg. Og man forstår godt begejstringen. For det er en oplevelse uden lige at besøge Tivoli.

2. Den lille havfrue
Vi har været omkring H.C. Andersen før. Men vi er nødt til at runde ham igen. For er der noget, der er indbegrebet af København og på sin vis også Danmark i sin helhed, så er det den lille havfrue. Det er muligt, at New York har frihedsgudinden, men Københavns diminutive eventyrprinsesse er altså bare en sand darling for mange i både ind- og udland. Og er du en tur i København? Så må du aflægge hende et besøg.

3. Christianshavn
Det er muligt, at der er sket meget siden Flyttemand Olsen, Dyrehandler Clausen og Meyer havde deres gang på Christianshavn. Men det er ikke ensbetydende med, at den nostalgiske charme er forsvundet med istandsættelsen af området. De smukke og farverige bygninger, Christianshavnskanalen og de mange små restauranter langs kanalen vidner stadig om et leben og en særlig atmosfære, som man bare ikke finde andre steder. Det gør Christianshavn til et sandt must-see for alle.

Man kan godt nok ikke få en øl i Rottehullet. Men det betyder ikke, at man ikke kan nyde et glas på andre beværtninger, der har samme autentiske charme, som vi kender fra tv-klassikeren. Blot i en opdateret og knap så saneringsmoden udgave.

4. Strøget
Hvis man har smag for shopping, bør man unde sig selv en slentretur langs Strøget samt de mange sidegader. Her finder du alt, hvad et købelystent hjerte kan begære af shoppingmuligheder. Både anerkendte brands, specialforretninger, små unikabutikker og store brandstores. Sagt på en anden måde: Der er virkelig noget for enhver smag, hvis man begiver sig en tur ud på Strøget.

Send til en kollega

0.015