23948sdkhjf

Danske virksomheder halter bagud digitalt

De fleste, både private og erhvervslivet, er enige om, at internettet velsagtens er kommet for at blive.

Det lader dog til, at mange virksomheder stadig ikke prioriterer deres digitale infrastruktur og platforme højt nok ifølge en undersøgelse fra Dell EMC, der har undersøgt virksomheder i Nordens digitale omstillingsparathed. Og Danmark ligger i bund ift. Norge og Sverige. Det betyder, at virksomhederne ikke udnytter det potentiale, der ligger i at tænke digitalt.

Oplagt salgskanal for Udkantsdanmark
Det er ikke bare ærgerligt for hr. og fru Jensen, der måske ikke kan købe produkter fra den lokale butik online. Nej, det betyder også, at især virksomheder i Udkantsdanmark går glip af den mulighed, der ligger i at sælge deres produkter eller ydelser til andre end blot lige lokalområdet. Faktisk har Erhvervsstyrelsen tidligere på året sat en pulje med penge af til netop SMV’ers digitale omstilling.

Et eksempel på en butik, der har taget det digitale til sig, er Butik Rikke, som ligger på Samsø. Tøjbutikken, der forhandler alverdens beklædningsdele og mærker, fx Zoey-tøj, sælger også sine kollektioner online til hele landet. Webshoppen er afgørende for, at butikken kan løbe rundt, og selvom lokalområdet trofast handler i forretningen, er det svært at få en virksomhed med store vækstambitioner rundt på Samsø, hvilket mange udkantsvirksomheder nok kan nikke genkendende til.

Danmark mangler digitale frontløbere
Det er dog ikke kun virksomheder, der ikke har indset potentialet i det digitale landskab, som bliver problematiseret i undersøgelsen. Det er også manglen på virksomheder i den anden ende af skalaen, altså dem, som sørger for at holde damp i kedlerne. Ifølge undersøgelsen er det nemlig kun 1% af de undersøgte, danske virksomheder, der falder i kategorien ”Digitale frontløbere”, mens tallet for Sverige hedder 6%. Også i de sekundære kategorier halter Danmark efter.

Det er et problem, da udviklingen i stedet foregår i udlandet, og at danske virksomheder i så fald er nødt til at følge trop frem for at definere, hvilken retning den digitale udvikling skal gå. Hvis udlandet svinger taktstokken, mister danske startups muligheden for selv at sætte dagsordenen og påvirke det digitale landskab. Heldigvis lader det til, at flere virksomheder er begyndt at få øjnene op for, at digital omstilling kræver betydelige investeringer. I hvert fald mærker vækst- og erhvervshusene landet over en øget efterspørgsel fra erhvervslivet ift. rådgivning og sparring på de digitale aspekter af virksomheden, deres markeder og interne infrastruktur.

Send til en kollega

0.031