Sportschef til Dansk Sejlunion
Som sportschef i Dansk Sejlunion får du mulighed for at styre slagets gang i en performanceorganisation, hvor du er med til at forme den absolutte top i dansk sejlsport – den mest vindende sportsgren i Danmark.
Fællesskab og frihed med havet i fokus
I Dansk Sejlunion arbejder man dedikeret på at fremme dansk sejlsport med en vision om at blive en af verdens førende sejlsportsnationer. Som et led heri arbejder man i organisationen på et nyt sportsligt koncept, som skal sikre en stabil talentudvikling, et højt niveau for topatleter og et godt samspil med de 257 medlemsklubber.
Netop det koncept får du som sportschef en helt central rolle i forhold til at implementere og drive. Du kommer til at lede en dedikeret sportsafdeling, hvor du står i spidsen for både talentudvikling, økonomistyring og opbygning af relationer til interessenter som klubber, sponsorer og medier.
Mere specifikt kan du se frem til følgende opgaver og ansvarsområder:
- Udvikling og implementering af strategier for talent- og elitearbejdet
- Ledelse af og sparring med landstrænere og centertrænere
- Talentudvikling, hvor du leder og inspirerer både trænere og sejlere
- Budgetplanlægning og økonomistyring
- Pleje af samarbejdsrelationer til sponsorer, medier, fans og andre interessenter
- Sparring på politisk niveau herunder løbende udvalgshåndtering
- Samarbejde med Team Danmark herunder arbejdsgruppemøder, budget og afrapportering
- Deltagelse i internationale træningslejre og regattaer