23948sdkhjf

Hestelasagner solgt i Danmark

SuperGros har benyttet den franske producent Comigel, som onsdag fik påvist hestekød i flere færdigretter.
Den franske producent af frossen lasagne, Comigel, har onsdag fået analyseresultaterne af flere tilfældigt udvalgte færdigretter med kød fra underleverandøren Spanghero. Desværre er der påvist hestekød i prøverne, hvor der kun burde have været oksekød, oplyser købmandsgrossisten SuperGros.

Da den frosne lasagne, som er leveret til det danske marked, herunder til SuperGros, indeholder kød fra samme underleverandør, betragter Comigel det som sandsynligt, at der også er hestekød i de lasagner, der er leveret til Danmark og bl.a. solgt i Spar og SuperBest.

Prøveresultater i næste uge
SuperGros har sendt prøver til analyse af de danske produkter, men resultaterne heraf kan først foreligge i næste uge.

Produkterne er dog allerede i sidste uge fjernet fra butikkerne, da den første mistanke opstod. Forbrugere, der stadig har produkterne i fryseren hjemme, kan naturligvis få pengene tilbage i den butik, hvor de er købt.

Det skal understreges, at der ikke er nogen som helst sundhedsfare ved at spise produkterne, men der står oksekød i ingredienslisten, og så skal der naturligvis ikke være andet kød i produkterne.

De Samvirkende Købmænd, COOP og Dansk Supermarked mødes i dag torsdag med Fødevarestyrelsen for at drøfte, hvordan dagligvarehandelen og myndighederne i samarbejde kan imødegå den grænseoverskridende svindel med råvarer.

De tilbagekaldte produkter er:
  • Best Lasagne, 400g, EAN-nr. 5701410030094, solgt i SuperBest.
  • First Price Lasagne, 1000g, EAN-nr. 5704010046668, solgt i SPAR, Go’on, KIWI minipris, Nærkøb, Letkøb, Elite og andre butikker uden for kæde.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157