Massefyringer hos Metro
Hver 13. medarbejder i Metro-kæden har fået en fyreseddel i forbindelse med sparerunde.
- Det er dybt tragisk, men det er et tegn på, hvor svært det er for virksomhederne, siger administrerende direktør i Metro, Charles Key, til Avisen.dk.
Han forklarer, at virksomheden lever af at sælge engrosvarer til erhvervsdrivende. Metro er derfor især blevet ramt af, at flere handler syd for grænsen.
HK: Meget voldsomt
Metro har i dag fem varehuse i henholdsvis Glostrup, København, Aarhus, Kolding og Aalborg. Dog har langt de fleste fyringer fundet sted i hovedstaden, hvor i alt 45 medarbejdere onsdag modtog besked om, at de var opsagt.
- Det er meget voldsomt, fordi det er tale om fuldtidsansatte, siger Trine Heiberg, faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden, der har ført forhandlinger med Metro i forbindelse med massefyringerne til Avisen.dk.