23948sdkhjf

Dansk Supermarked i Sallings bestyrelse

Flere repræsentanter fra Dansk Supermarked indtræder i Sallings bestyrelse i håb om at bremse de seneste års negative udvikling for stormagasinet.
Eftersom Mærsk-topchefen Niels Smedegaard Andersen for nylig trak sig som formand for F. Salling, er han nu blevet afløst af Per Bank, adm. direktør for Dansk Supermarked. Det skriver Børsen.

Han får i bestyrelsen følgeskab af direktør Henrik Kirketerp og indkøbsdirektør Morten Petersen fra Dansk Supermarked. Karin Salling, enke efter Herman Salling, fortsætter i bestyrelsen.

De nye kræfter i bestyrelsen skal hjælpe stormagasinet med at vende de seneste års negative udvikling med faldende omsætning og indtjening.

Et fundament i detail
- Bestyrelsen består nu i højere grad af repræsentanter fra Dansk Supermarked, der har et stærkt fundament i detailhandelen og i forvejen har fulgt stormagasinernes udvikling tæt. Salling har taget hul på en spændende forandringsproces, og fra bestyrelsens side ser vi frem til at spille konstruktivt ind til direktionens arbejde med at udvikle stormagasinerne, siger Henrik Kirketerp til Børsen.

Det er uvist, om ejerne er ved at gøre Salling klar til salg, skriver avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094