Nyt centerområde på vej i Brenderup
Planerne for et centerområde med boliger, kontorer og butikker - herunder en dagligvarebutik på om mod 1.000 m2 - i Brenderup er blevet vedtaget af Middelfart Kommune.
Planen omfatter - som navnet antyder - et område mellem Stationsvej og Skolevej i Brenderup bymidte. Med lokalplanen skal det nu være muligt at omdanne det tidligere erhvervsområde til forskellige centerfunktioner. Det indebærer bl.a. butikker, boliger, kontorer, lager og lignende ikke-generende erhvervstyper, samt offentlige formål.
Konkret giver planen mulighed for at indpasse en dagligvarebutik på maks. 1.000 m2. Den skal understøtte den lokale dagligvareforsyning i Brenderup, og samtidig være med til at styrke byens liv.