23948sdkhjf

Hvem følger Fakta til grænsen?

Det er meget muligt, at andre detailkæder følger i Faktas fodspor og forsøger at få en bid af den milliardtunge grænsehandel ved at åbne butikker syd for grænsen.
For mindre end en uge siden overtog Coop for et ukendt beløb to kendte grænsesupermarkeder i Aventoft og Harrislee. Nu skal der i stedet ligge Fakta-butikker.

Salgsdirektør Ronny Moriana Glindemann siger til JyskeVestkysten, at man investerer tocifrede millionbeløb i begge byer for at hente noget af den omsætning, man tabte på den øgede grænsehandel. Han vil samtidig ikke afvise, at der kommer flere Fakta-butikker til Tyskland.

Fakta kan få følgeskab
Grænsehandelen er kommet for at blive. I hvert fald er der intet, der tyder på, at det høje danske afgiftsniveau med høj moms og diverse punktafgifter på varerne vil forsvinde inden for en overskuelig fremtid, skriver JyskeVestkysten.

Derfor afviser fagfolk indenfor detailhandelen i Danmark heller ikke, at andre kan følge i Faktas fodspor og forsøge at få en bid af den milliardtunge grænsehandel ved at åbne butikker syd for grænsen.

Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109